fbpx

Du er sammen med et andet menneske der fysisk, åndeligt, følelsesmæssigt og
socialt adskiller sig fra hvem du selv er.

Sådan får du dit
parforhold til at fungere

En forudsætning for at du og din partner kan holde sammen er, at I erkender, at et parforhold altid indeholder konflikter.

Når der opstår uoverensstemmelser imellem jer, kan det gå hurtigt ned ad bakke, medmindre I er meget opmærksomme på, hvordan I handler i situationen. I gør fremskridt sammen, men glem aldrig at I sammen kommer til at padle opad mod strømmen hele livet. I må sætte jer nogle mål og lave en plan, så jeres forhold kan blive ved med at have det godt, og så I kan holde fast ved det, I sammen har arbejdet på at bygge op.

Det første du skal tænke på, når du ønsker at styrke dit forhold, er at være meget opmærksom på, hvordan du prioriterer.

Du skal føle dig forpligtet til at gøre jeres forhold til noget enestående.

Det er det allervigtigste. Hvis du på noget tidspunkt tager dig selv i at gøre noget, der ikke understøtter denne forpligtelse eller direkte modarbejder den, skal du standse op og i stedet gøre noget, som er foreneligt med dit mål.

Det næste du skal gøre for at få dit forhold til at fungere er, at du med din adfærd skal nærme dig lykken.

Det lyder som en kliché, men for at få et godt forhold må du selv opføre dig godt.

Du kan bevæge dig hen imod det, der er lykken for dig, ved ganske enkelt at lade din adfærd vise, hvad der skal til for at gøre dig lykkelig i parforholdet.

Hvis du for eksempel elsker den følelse der opstår, når din partner kigger på dig og smiler eller ler, skal du med den adfærd give din partner chancen for at se på dig og smile. Gør hvad du kan for at skabe de gode situationer.

Som et led i at omprogrammere jeres forhold må I lægge en plan, der særligt sigter på, at tage fat på det I ved, er det svageste punkt i jeres forhold. Det kan for eksempel være at I skændes, at I viger tilbage fra konfrontationer, eller at I undgår at bevæge jer uden for sikkerhedszonen. Uanset hvad jeres ømme punkter er, er I nødt til at have ”mål” og en plan for, hvordan I kan få bearbejdet de mest iøjnefaldende svagheder. Hvis jeres forhold f.eks. lider under, at I ikke har et godt sexliv, må I lægge en plan for, hvordan I får ændret tingenes tilstand.

Det kan være så enkelt et mål som at tage initiativet til sex et bestemt antal gange om ugen. Desuden bør I lave mål og planer for, hvordan I bedst udnytter styrken i jeres forhold. Hvis jeres tid sammen i weekenden f.eks. er noget af det, I sætter mest pris på i jeres samliv, skal I sætte jer nogle mål, der sikrer, at I øger både kvaliteten af dette nærvær, og den tid I sætter af til det.

Dernæst skal I lave en samlet plan for at nå jeres mål.

Alle par skal forholde sig til de forskelle, der adskiller dem. Ligegyldigt hvor meget man arbejder på det, kan man ikke få dem til at forsvinde. Derfor er I nødt til at lære at styre uden om forskellene, men samtidig kunne rumme dem og ligefrem lære at sætte pris på dem. Forsynet har ikke ment, at mænd og kvinder skulle være ens, men derimod forskellige.

Betragt jeres forskellige holdninger og jeres forskellige måder at give udtryk for jeres tanker på, som egenskaber der supplerer hinanden.

At kunne håndtere forskellene er ikke ensbetydende med, at den ene part skal forsøge at se tingene med den andens øjne. Det betyder bare, at det er okay at være forskellige, og at det ikke bør blive en kilde til frustration.

Sidst, men ikke mindst, skal du rette din opmærksomhed mod din beundring for din partner.

Hvis I altid kun taler om problemerne, så bliver jeres forhold problematisk. Hvis du altid væler ved det, der går galt, mister du let det af syne, som faktisk går udmærket. Hvis du hele tiden er opmærksom på din partners fejl og dumheder, er det let at glemme de sider, som du beundrer. Du må lægge en plan, der minder dig om alle din partners beundringsværdige egenskaber, og huske dig selv på, at nogle få uheldige tilbøjeligheder ikke kan annullere alle din partners gode sider.

Du skal bevidst love dig selv at pleje og udvikle din beundring for din partner. Når du bliver din partners største fan, vil du – uden at tænke over det – vælge at fokusere på din partners enestående og inspirerende egenskaber.

Vickie Lindholm
Parterapeut og Rådgiver

Vickie Lindholm har arbejdet professionelt som parterapeut og rådgiver siden 2010 og har specialiseret sig inden for de seksuelle og kærlighedsmæssige områder.

Vickie's website
Vickie Lindholm